Sådan finder du din ring størrelse

Ringstørrelse – Mål selv– Nemme metoder

Vigtige hensyn

Ringstørrelsen kan variere +- 1 str. afhængig af tid på dagen, væskebalance og temperatur. Mål dine fingre ved ’normal temperatur’, ikke når de er kolde eller meget varme. Varme fingre er ofte let hævede.
Hvis den ring, man ønsker, er en bred ring, ca. større end 6 mm. i bredden, skal man vælge 1 ringstørrelse større. Eks. er fingeren målt til str. 53 med ringmål, skal den brede ring vælges i str. 54. Når du har fundet omkredsen på din finger, kigger du i skemaet herunder, og kigger på den vandrette linie, for at konvertere størrelsen.

Vejledning

Metode 1: Finger og snor

  1. Tag et stykke sytråd, sno det 2 gange rundt om fingeren på det sted, hvor ringen skal sidde, spænd derpå tråden. Tråden skal ikke sidde stramt, men ligesom du ønsker ringen skal sidde.
  2. Afmærk sytråden der hvor den krydser sig selv f.eks. med en kuglepen eller tuds.
  3. Fold sytråden ud og mål afstanden mellem de to mærker – det er din ringstørrelse. Ved str. 59 er afstanden mellem mærkerne 59 mm., str. 60 er 60 mm. osv.

Bemærk: På billederne er brugt en kraftig tråd, for at man nemmere kan se illustrationen – kraftig tråd gør dog målingen unøjagtig, så brug derfor ALTID en tynd sytråd. Denne målemetode skal betragtes som vejledende.

Metode 2: Ring og papir

  1. Klip et stykke papir ud på ca. 3 x 8 cm.
  2. Fold papiret nænsomt til en rulle og sæt det i ringen som vist på billedet. Hjælp evt. lidt til, så papiret fylder ringen helt ud. Derefter klippes et hak ind med en saks i midten af overlapningen.
  3. Fold papiret ud og buk enderne tilbage som vist på billedet. Mål afstanden mellem de to mærker – det er ringstørrelsen.

Bemærk: Denne målemetode skal betragtes som vejledende.